Hosting

Standarder og Revision

SoftComs faciliteter inspiceres løbende af det statsautoriserede revisionsaktieselskab Grant Thornton i henhold til Dansk Standard 484 (DS484). Resultaterne fra inspektionen dokumenteres i en årlig RS3402-erklæring. Erklæringen er din garanti for, at vi holder, hvad vi lover, og at vi overholder den pågældende lovgivning i Persondataloven.

RS3402 Revisionserklæringen udarbejdes på baggrund af en række løbende kontroller, inspektioner, overvågningslogs og testresultater. RS3402-erklæring udfærdiges med kravene til DS484 som referenceramme, og Grant Thornton bekræfter i erklæringen, at datacentrene lever op til disse.

DS484 er den fællesstatslige standard for informationssikkerhed. Standarden behandler blandt andet følgende emner inden for informationssikkerhed:

  • Fysisk sikkerhed – alarmer, adgangskontrol og beskyttelse
  • Styring af netværk og drift
  • Adgangsstyring
  • Styring af sikkerhedshændelser
  • Overensstemmelse med lovbestemte og kontraktlige krav

PCI-certificeringen skal øge datasikkerheden hos leverandører af betalingsløsninger og opnås ved, at en certificeret it-revisor kontrollerer og godkender såvel den interne som den eksterne sikkerhed på grundlag af en omfattende tjekliste. Tjeklisten omfatter mere end 200 punkter og berører alle aspekter af IT-sikkerheden ud fra seks hovedgrupper:

  • Generel netværkssikkerhed
  • Beskyttelse af kortinformationer
  • Systemsikkerhed
  • Adgangskontrol
  • Kontinuerlig overvågning og test af netværk
  • Sikkerhedspolitik

Fakta om Softcom Hosting

  • Virtuel platform baseret på VMWare ESX
  • 100% redundant infrastruktur fordelt på tre datacentre
  • UPS-anlæg og dieselgeneratorer
  • Redundante strømkredse
  • N+1 redundant køling
  • Inergen brandslukning
  • Multi-carrier forbindelser
  • RS3411B revisionserklæring
  • DS484 compliance
  • PCI compliance