Om Softcom

Det med småt

Topbillede: 
Om Softcom

SoftCom Solutions A/S forretningsbetingelser:

1 ANVENDELSE

1.1 Alle leverancer af varer og tjenesteydelser (herefter ”det leverede”) fra SoftCom Solutions A/S (herefter benævnt ”SoftCom”) er underkastet nedenstående forretningsbetingelser, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1.2 For levering af software gælder ud over nærværende almindelige forretningsbetingelser de særskilte vilkår, som overgives køber. Strider vilkårene mod hinanden, gælder de særskilte vilkår. SoftCom kan forlange, at køber underskriver en særskilt software licensaftale.

2 PRODUKTINFORMATION

2.1 Alle oplysninger i kataloger, annoncer eller andet markedsføringsmateriale er afgivet af SoftCom uden forpligtelse og er kun bindende for SoftCom, såfremt der i ordrebekræftelsen eller i aftalen mellem parterne udtrykkeligt er henvist til de pågældende oplysninger. Tilsvarende gælder teknisk rådgivning om det leveredes anvendelse eller egnethed m.m..

3 TILBUD

3.1 SoftCom’s tilbud gælder 14 dage fra datoen for tilbuddets afgivelse.

3.2 Der tages forbehold for mellemsalg.

4 ORDREBEKRÆFTELSE

4.1 SoftCom’s ordrebekræftelse er bindende for kunden, med mindre kunden straks efter modtagelse af ordrebekræftelsen fremsætter skriftlig indsigelse.

4.2 Specifikke krav fra køber er kun gældende, såfremt disse fremgår af SoftCom’s ordrebekræftelse.

5 PRIS

5.1 Tilbudt eller aftalt pris gælder med forbehold for prisændringer, som rammer SoftCom i leverandørleddet, fra tilbuds- eller aftaledagen til fakturadatoen, der giver SoftCom ret til at ændre den tilbudte pris tilsvarende. Indtræffer der fra tilbuds- eller aftaledagen til fakturadato på grund af en myndigheds beslutning nogen ændring i valutakurser el. lign., som påvirker tilbudt eller aftalt pris, forbeholder SoftCom sig ligeledes ret til at ændre prisen tilsvarende.

5.2 Tilbudt eller aftalt pris kan udover hvad der er angivet under punkt 5.1 - ændres som følge af omkostningsændringer på grund af en offentlig myndig-heds foranstaltning, eller som følge af omkostningsændringer, der er forårsaget af krig eller anden kriseomstændighed med lignende effekt, og som rammer forsyninger af varer eller tjenesteydelser, der er nødvendige for SoftCom ’s levering.

5.3 Køber skal erlægge moms i tillæg til prisen.

6 BETALING

6.1 Betaling skal - hvis andet ikke er udtrykkeligt aftalt - ske i henhold til faktura forfaldsdato.

6.2 Indgår betaling ikke rettidigt, har SoftCom ret til uden påkrav at beregne sig renter af forfaldne beløb, der tilskrives månedligt fra forfaldsdagen. Rentesatsen udgør 1% pr. løbende måned. Tilskrevne renter forfalder til betaling på tilskrivningstidspunktet. Der pålægges gebyr på kr. 100,- pr. rykker.

6.3 Såfremt der er rimelig anledning til at antage, at kunden ikke vil kunne opfylde sin betalingsforpligtelse, har SoftCom ret til at kræve, at der stilles fornøden sikkerhed. Hvis der ikke stilles sikkerhed, der kan godkendes af SoftCom, har SoftCom ret til skriftligt at hæve aftalen for så vidt angår ikke leverede varer og tjenesteydelser.

7 EJENDOMSFORBEHOLD

7.1 Det leverede forbliver SoftCom’s ejendom, indtil det er betalt fuldt ud, i den udstrækning et sådant ejendomsforbehold er gyldigt efter gældende dansk ret.

7.2 Ved køb med ejendomsforbehold kan SoftCom forlange, at køber forsikrer det leverede hos et anerkendt forsikringsselskab og med dækning og vilkår, som godkendes af SoftCom.

8 FORTROLIGHED

8.1 SoftCom behandler alle købers data og andre fortrolige informationer om køber, som SoftCom bliver bekendt med i forbindelse med leveringen, som fortrolige data.

8.2 Fortrolige data vil blive opbevaret, beskyttet og behandlet på forsvarlig vis med mindst samme omhu, som
SoftCom behandler sine egne fortrolige data.

8.3 SoftCom er berettiget til at udlevere de fortrolige data til eksterne konsulenter, der af SoftCom engageres til at udføre arbejde for køber.

9 LEVERINGSTID OG FORSINKELSE

9.1 Enhver angivelse af leveringstiden er skønsmæssigt fastsat og angivet omtrentligt.

9.2 SoftCom er berettiget til at udskyde leveringstiden, såfremt overskridelse heraf nødvendiggøres af forhold, som SoftCom ikke er herre over, jf. pkt. 10 om force majeure.

9.3 I tilfælde af forsinkelse er køber ikke berettiget til at hæve købet, med mindre forsinkelsen konkret er væsentlig for køber og derudover ville være væsentlig for en køber i almindelighed.

10 FORCE MAJEURE

10.1 Skulle SoftCom’s mulighed for at levere eller købers mulighed for at modtage det leverede hindres eller besværliggøres væsentligt som følge af omstændigheder uden for parternes kontrol, såsom arbejdskonflikt, krig, myndighedsbeslutning, omfattende driftsforstyrrelser hos parten, udebleven leverance fra underleverandør eller råvaresvigt, er SoftCom respektive køber - såfremt forholdet ikke burde have været taget i betragtning ved aftalens indgåelse, og parten heller ikke rimeligvis kunne undgå forholdets skadelige indvirken berettiget til at udskyde levering i så lang tid, som kræves, for at undgå virkningerne af et sådant forhold. Skulle dette tidsrum overstige 3 måneder, har hver part ret til at hæve aftalen for så vidt angår efterfølgende leveringer. Det ovenfor beskrevne i dette stykke gælder, selvom forholdet indtræffer efter aftalt leveringstid. Den part, som vil påberåbe sig den forannævnte ret, skal uden ophold skriftlig underrette den anden part herom. Parten er ikke erstatningsansvarlig ved udskudt levering eller ved ophævelse på grund af forhold som angivet i dette punkt.

11 KONFIGURATION

11.1 På anmodning kan SoftCom tilbyde køber konfigurationsydelser i overensstemmelse med producentens retningslinier. Konfigurationsydelser, som udføres efter købers anvisninger eller specifikationer, og som ikke er i overensstemmelse med producentens retningslinier, udføres alene på købers ansvar. SoftCom giver ikke nogen separat garanti for konfigurerede produkter. For visse installationer af software-programmer vil det være nødvendigt at kende detaljer om slutbrugeren for at kunne overholde licenser.

12 RISIKOENS OVERGANG

12.1 Det leverede leveres ab lager. Risikoen for det leverede overgår ved købers modtagelse af det leverede. Ved transport med SoftCom’s fragtfører overgår risikoen for det leverede ved købers modtagelse på bestemmelsesstedet, da SoftCom sørger for forsikring af transporten. Ved købers afhentning af det leverede på lager, eller ved transport med købers egen fragtfører, sker risikoens overgang ved modtagelsen af det leverede på lager.

12.2 Såfremt SoftCom skal forestå fragten betaler køber fragten herfor.

13 GARANTI OG REPARATION

13.1 Det leverede leveres med de garantier, som producenten tilbyder SoftCom. Køber kan ikke påberåbe sig nogen yderligere produktgaranti overfor SoftCom. Efter udløbet af garantiperioden bortfalder ethvert mangelsansvar.

13.2 Nogle producenter giver længere garantiperiode end 12 måneder. SoftCom er i disse tilfælde behjælpelig med at fremsende defekte produkter til producenten efter den første 12 måneders periode, mod at køber betaler fragten.

14 REKLAMATION OVER FEJL ELLER MANGLER

14.1 Det påhviler køber straks efter modtagelsen nøje at undersøge det leverede for eventuelle fejl og mangler. Reklamation skal fremsættes skriftligt inden 5 dage fra købers modtagelse af det leverede. Ved skjulte fejl og mangler skal reklameres skriftligt inden 5 dage efter, at manglen er eller burde være opdaget.

14.2 Reklamerer køber ikke inden for den foreskrevne tid efter, at han har opdaget eller burde have opdaget fejlen eller manglen, mister han retten til at gøre den gældende.

14.3 SoftCom er berettiget til efter eget valg enten at bytte den mangel-fulde leverance med en mangelfri eller omarbejde/reparere det leverede eller på anden måde afhjælpe manglen. I så tilfælde er køber ikke berettiget til at hæve eller kræve forholdsmæssigt afslag.

14.4 Såfremt køber har reklameret, og det viser sig, at der ikke foreligger en mangel, for hvilken SoftCom hæfter, skal køber betale SoftCom for SoftCom’s arbejde i overensstemmelse med SoftCom’s til enhver tid gældende priser.

15 PRODUKTANSVAR

15.1 Køber skal - i det omfang det gyldigt kan aftales - holde SoftCom skadesløs i den udstrækning, SoftCom pålægges ansvar over for tredjemand for sådan skade eller tab, som SoftCom ikke hæfter for over for køber ifølge punkt 15.2.

15.2 SoftCom er ikke ansvarlig for skade, som det leverede forårsager a. på fast ejendom eller løsøre, hvis skaden indtræffer, når det leverede er i købers besiddelse eller b. på produkter fremstillet af køber eller på produkter, i hvilke købers produkter indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter forårsager på grund af det leverede.

15.3 SoftCom ifalder ikke erstatningsansvar for produktskader, med mindre SoftCom har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed eller forsæt.

15.4 SoftCom er under ingen omstændigheder ansvarlig for produktions-bortfald, driftstab, manglende fortjeneste eller andet indirekte tab.

15.5 SoftCom’s erstatningsansvar er begrænset til et beløb, som ikke overstiger det leveredes fakturerede værdi.

16 RÅDGIVERANSVAR

16.1 SoftCom kan kun gøres ansvarlig for tab opstået på grund af dårlig eller mangelfuld rådgivning, hvis det udtrykkeligt er aftalt, at SoftCom skal yde sådan rådgivning, og SoftCom har modtaget særskilt vederlag herfor.

16.2 SoftCom kan ikke gøres ansvarlig for dårlig eller mangelfuld rådgivning, hvis køber i forbindelse med rådgivningen har givet SoftCom forkerte eller mangelfulde oplysninger, og SoftCom har baseret sin rådgivning herpå.

17 ANSVARSBEGRÆNSNING

17.1 SoftCom ifalder ikke erstatningsansvar for forsinkelser, mangler og skader opstået som følge af rådgivning (pkt. 9, 13, 14, og 16), med mindre SoftCom har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed eller forsæt.

17.2 SoftCom er under ingen omstændigheder ansvarlig for produktions-bortfald, driftstab, manglende fortjeneste eller andet indirekte tab.

17.3 SoftCom’s erstatningsansvar er begrænset til et beløb, som ikke overstiger det leveredes fakturerede værdi.

18 UNDERRETNINGSPLIGT

18.1 Såfremt tredjemand fremsætter krav mod SoftCom eller køber om erstatning for skade eller tab, skal den anden part omgående underrettes herom. SoftCom og køber er forpligtet til at lade sig stævne ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav imod nogen af dem, såfremt kravet begrundes på skade eller tab, som påstås at være forårsaget af det leverede. Det indbyrdes forhold mellem køber og SoftCom skal dog altid afgøres i overensstemmelse med punkt 19.

19 TVISTER – LOVVALG OG VÆRNETING

19.1 Alle tvister, som direkte eller indirekte opstår på grundlag af nærværende aftale, afgøres ved de almindelige danske domstole og efter dansk ret.